Førbillede: to glade og spændte rejsende, på vej til nye eventyr i Malaysia! |
Nederen transport
Efterbillede: to noget trætte og meget gennemrystede rejsende efter syv timers transport. Little did we know, der var fem timer tilbage! |
Endnu mere nederen madras:
8 timers transport blev hurtigt til
tretten, og vi nåede først til Penang kl. 7 om aftenen. Godt
svimle, og meget frustrerede, fandt vi det første, (billigste,) og bedste
guesthouse, og faldt om på den klammeste madras jeg nogensinde har
set, omend rørt, for slet ikke at sige ligget på, i mit liv. Jeg
har rejst i Indien, vågnet op med mus i min seng, og fundet
karkelakker i min mad. Jeg er ikke sart. Men jeg sværger, denne
madras vil jagte mig i mine drømme så længe jeg lever: Madrassen
var nemt tredive år gammel, og var blevet lagt ovenpå den gamle, da
den ikke kunne mere. Fjedre stak ud af den ene ende, og lagde man sig
ned, sank man så dybt, at man overvejede, at madrasserne tilsammen
var dybere end gulvet. Ud over pletter af diverse arter, var
madrassen klistret, og lagnet, (lagn-et, singular) ville ikke blive
på madrassen, hvorfor jeg i løbet af natten vågnede op og savlede
på en klat, der umiskendeligt lignede blod.
Madrassen sank ind mod midten, og Dan
fortalte næste morgen, at han i løbet af natten havde vendt sig,
for at kravle ud af hullet i midten. Penang i september måned er ret
varm, så hans ryg var svedig, og han måtte pille lagnet af, så
klistret var det, og en væmmelig lugt af råd og gammel sved steg op
fra madrassen. Iv.
Det er vel unødvendigt at sige, at vi
tjekkede ud meget hurtigt næste morgen, og fandt os et andet sted at bo..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar