lørdag den 3. oktober 2015

Nederen med nederen på.

Førbillede: to glade og spændte rejsende, på vej til nye eventyr i Malaysia!
Dan's søster, som selv været backpacker i sydøstasien, har engang sagt at "The worst about traveling, is traveling”. Vi kan kun give hende ret. Især efter turen fra Krabi i Thailand, og over grænsen til Penang, Malaysia:

Nederen transport




Efterbillede: to noget trætte og meget gennemrystede rejsende
efter syv timers transport.
 Little did we know, der var fem timer tilbage!
Kl. seks om morgenen blev vi afhentet af en mini-bus i Krabi på vores hotel. Tolv mennesker, plus bagage, på meget lidt plads. Efter 6 timers kørsel i dette fartøj, så vi frem til at en større bus ville hente os i Hat thai, som ligger nær grænsen til Malaysia, som vi var blevet lovet. Men ak og ve. Endnu en minibus mødte op, og vi blev stuvet ind i bussen sammen med fjorten andre rejsende, alle med store tasker. Vi sad på bagerste række, med taskerne foran os, og benene krøllet op under os. Og da affjedring er en by i Rusland som Thai'erne ikke har besøgt, dunkede jeg hovedet op imod loftet hver gang der var et bump på vejen (hvilket ikke er få, kan jeg hilse at sige). Åh, ja, fik jeg nævnt at vi endnu ikke havde fået noget at spise?

Endnu mere nederen madras:

8 timers transport blev hurtigt til tretten, og vi nåede først til Penang kl. 7 om aftenen. Godt svimle, og meget frustrerede, fandt vi det første, (billigste,) og bedste guesthouse, og faldt om på den klammeste madras jeg nogensinde har set, omend rørt, for slet ikke at sige ligget på, i mit liv. Jeg har rejst i Indien, vågnet op med mus i min seng, og fundet karkelakker i min mad. Jeg er ikke sart. Men jeg sværger, denne madras vil jagte mig i mine drømme så længe jeg lever: Madrassen var nemt tredive år gammel, og var blevet lagt ovenpå den gamle, da den ikke kunne mere. Fjedre stak ud af den ene ende, og lagde man sig ned, sank man så dybt, at man overvejede, at madrasserne tilsammen var dybere end gulvet. Ud over pletter af diverse arter, var madrassen klistret, og lagnet, (lagn-et, singular) ville ikke blive på madrassen, hvorfor jeg i løbet af natten vågnede op og savlede på en klat, der umiskendeligt lignede blod.
Madrassen sank ind mod midten, og Dan fortalte næste morgen, at han i løbet af natten havde vendt sig, for at kravle ud af hullet i midten. Penang i september måned er ret varm, så hans ryg var svedig, og han måtte pille lagnet af, så klistret var det, og en væmmelig lugt af råd og gammel sved steg op fra madrassen. Iv.

Det er vel unødvendigt at sige, at vi tjekkede ud meget hurtigt næste morgen, og fandt os et andet sted at bo..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar