Flyvetur, ebola og letpåklædte kvinder

Flyveturen gik strygende, ud over diverse forventelige forsinkelser. Der var dog to ting på min alt for lange rejse fra Copenhagen AirPort og Cafe latte til overpriser til varanasis kremering på gath'sne, der er værd at skrive hjem om

Det første er lidt af en opsang. Det var da jeg kom til Doha, Qatar. Til dig der har samme store geografiske overblik som mig (læs: evnen til at Google), er det en del af den arabiske halvø. Altså var der mange kvinder med tørklæde, endnu flere med diverse afarter af en burka. Og så var der.. De østeuropæiske unge piger. Kun iført i en mængde tøj, som meget nemt kunne være i erstatning af beachwear 

Det kan godt være de var på vej til strand og sol, og at en lufthavn er internationalt farvand, men helt ærligt, klæd dig dog lige anstændigt. Øv.

 Den anden interessante ting var da jeg landende i Delhi lufthavn. Her skulle man udfylde en ebola deklaration, som erklærede, at man i løbet af de sidste 21 dage ikke havde haft nogle af sygdommens symptomer, og at man ikke havde været i nogle af de smittede lande + at ens familie ikke er caretakers for patienter med ebola. Disse sedler skulle tjekkes og stemples før man blev givet tilladelse til at komme ud i den del af lufthavnen hvor der var andre mennesker end dem fra ens fly. Bereaukratiet blev i bedste indiske stil udført af medicall staff som var iført en lettere naiv beskyttelse i form af grønne masker over mund og næse.

Når man tænker på indisk befolkningstæthed og store dele af befolkningens økonomiske situation, kan man godt forstå at de er meget opmærksomme på epidemien. For hvis ebola spreder sig i Indien... Oh sweet Jesus. Med dette i baghovedet er det derfor endnu mere interessant at Amanda, som kom fra Thailand, ikke gennemgik nogen form for ebola-procedure for at komme ind i landet.

Vi er nu fremme og glæder os meget til at se, hvad Indien 2.0 har at byde på!