vi er nu ankommet til Kherwara, kun 24 timers transport efter vi forlod dansk jord.
Vi havde overvejet hvad vi dog skulle bruge vores fem timer i New Delhi Lufthavn til, men den bekymring kunne vi godt have sparet os. Der gik ikke mere end en time, før vi fik nok, og nåede at spørge os selv om det virkeligt er her vi havde tænkt os at tilbringe de næste fire måneder? Personligt overvejede jeg meget grundigt at vende om og gå ind i flyet igen -og havde nok også gjort det, hvis ikke der var 700 mennesker i kø bag os.
Da vi endelig nåede frem, var vi godt trætte og udmattede. dog var der intet der skulle stoppe os fra at rette på makeuppen og ré håret, da vi fandt disse fantastiske dragter i en skuffe (tak til de gamle voluntører!)
Efter 12 timers søvn gik vores andet besøg lidt bedre, og vi fik både lavet navnelege, danset Boogie-Voogie og lagt henna og neglelak.
Vi havde overvejet hvad vi dog skulle bruge vores fem timer i New Delhi Lufthavn til, men den bekymring kunne vi godt have sparet os. Der gik ikke mere end en time, før vi fik nok, og nåede at spørge os selv om det virkeligt er her vi havde tænkt os at tilbringe de næste fire måneder? Personligt overvejede jeg meget grundigt at vende om og gå ind i flyet igen -og havde nok også gjort det, hvis ikke der var 700 mennesker i kø bag os.
Her er ihverfald dem der var foran os på det her tidspunkt..
Da vi endelig nåede frem, var vi godt trætte og udmattede. dog var der intet der skulle stoppe os fra at rette på makeuppen og ré håret, da vi fandt disse fantastiske dragter i en skuffe (tak til de gamle voluntører!)
Der er mange ting der gøres anderledes her i Indien, for eksempel har de kvindelige tjenere ikke navne (ifølge den ellers meget moderne familie) og at blinklygter simpelthen ikke eksisterer. I stedet dytter man. Meget, højt og længe.
Den første aften var der fest i hele kherwara: En lokal mand var på frierfødder, og havde lejet et helt orkester til at gå igennem hele byen, så han efter bedste hindu-stil kunne fri til sin hjertes udkårne (eller sin far's forretningspartners datter) foran hele byens beboere. Vi fik desværre ikke nogle billeder af dette, men så orkestrets fine, og meget pompøse dragter.
i Indien er det mest respektfulde man kan gøre, at røre en anden persons fødder, og normalt udfører børn denne gestus til ældre mennesker; lærere eller bedsteforældre. Med denne viden i baghovedet virkede det dobbelt så overvældende, da en smuk, rynket kvinde kom over, lagde sig på knæ foran først Amanda, og derefter mig, og lagde panden imod vores fødder.
det virkede så absurd, for i virkeligheden var det jo OS der burde gøre denne gestus, da hun arbejder hver dag for pigernes ve og vel.
det er en meget overvældende oplevelse at være ovre hos pigerne. Knap er man nået over dørtærsklen, før de 80 piger strømmer over til en, og næsten vælter én. Puha, det kræver lidt mere mentalt overskud end jetlag giver en, at være derovre i mere end fem minutter.
Her sidder vi i lidt mere rolige omgivelsersammen med Arun's børn og får lavet stempler i lysende farver.
Efter 12 timers søvn gik vores andet besøg lidt bedre, og vi fik både lavet navnelege, danset Boogie-Voogie og lagt henna og neglelak.
vi glæder os meget til at se, hvad de kommende dage kommer til at bringe!
Namasté!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar