Efter hvad der snart er traditionen tro, har min mor jeg været på juletur til Berlin, weekenden over. Og som traditionen
byder, var det en rigtig hyggelig tur, fyldt med lige dele shopping og luksus i
bedste ”Bibi og Barn”-stil.
![]() |
| Det er dog ret hårdt at rejse med min mor -hun stjæler alt sengetøjet, hvis hun kan slippe fra det! |
Ost og makeup:
Nogle ting ligger fuldstændigt fast, på vores ture til
Berlin. En af disse er KaDeWe:
For dem der ikke har prøvet KaDeWe-luksus, er bygningen blot
det største shoppingcenter i hele Europa. Konceptet er det samme som Magasin,
så den kæmpe store bygning er fyldt op med stande, som sælger alt fra sushi til makeup. Varehuset er dog delt op, så hver etage har
et tema, så osten altså ikke står ved siden af parfumerne.
En rigtig god ide, når man tager til KaDeWe, er at tage pænt
tøj på, men efterlade håret i en hestehale, og makeup’en hjemme på hylden. På
den måde vil medarbejderne i standerne se dig som en potentiel kunde, men der
vil være plads til udfoldelser i form af eyelinere, bryn-tilretninger, mineral
pudre og læbestift der skifter farve efter din hudtone (jep, det findes!)
Efter man er blevet smukkeseret, kan man snørkle sig ud af
at købe produkterne, hvis man tager høfligt imod visitkort og navne på
produkter som man da selvfølgelig vil købe når man kommer hjem. Et andet trick
er at få en fuld makeup et sted hvor man ved at man vil købe et produkt. Som
mig, der her får en makeover hos Mac.
De andre etager i centret synes jeg ikke er så spændende,
bare dyrt mærketøj, og snobbede brugsgenstande (min nevø og niece ville nok
være uenige med mig omkring 4 etage, som er fyldt med alverdens legetøj) Jeg er
dog kæmpe fan af 6. sal i centret. Ja, undskyld blasfemien, men dét er Mekka
for livsnydere! Hver stand er specialiseret i hver deres madvare, og sælger alt
fra vin, sushi, champagne, kød, kage, kaffe, ja, sågar kartofler.
![]() |
| og så bliver der endda uddelt smagsprøver! mums! |
Og da
jeg er kæmpe fan af ost, fik jeg traditionen tro en osteplatte, hvorefter vi
gik over og fik en let kageanretning i form af en syv lags chokoladelagkage
ovre på den stand på den kulniariske etage der hedder ”le nôtre”.
Hjemme på hotellet blev dagen så gjort ekstra luksus-agtig, ved hjælp af ansigtsmasker og manicure.
![]() |
| skønheden selv |
Både pladsen foran Kurfurstendamm, og alexanderplatz er fyldt til renden med juleboder som sælger lys, sæbe, julepynt til overpriser, den tyske wurst, og alverdens andre ting.
![]() |
| Det ligner måske lækre kager og velsmagende muffins, men tag en i munden og du kan spyde bobler |
Udover render servitricer i nisse-tøj rundt og uddeler en
form for varm vin de tyske har valgt at kalde Glühwein. Glødevin, hyggeligt,
ikke?
Det er bestemt rigtig hyggeligt at gå på julemarked, og en stor del af
oplevelsen når man nu er i Berlin i december måned. Lørdag aften var der dog så
fyldt, at man nærmest ikke kunne bevæge sig, og da slet ikke komme tæt nok på
boderne til at se. Men det er en del af oplevelsen, så må man bare komme igen søndag, hvor, grundet tysk lukkelov, alt andet en juleboderne har lukket.
julemarked frem for berlinermur
Berlin, og diverse motorvejscafeer, -fastfoodresturenter
og tilhørende citruslugtende toiletter,
er faktisk det eneste jeg har set af Tyskland, ud over boardershoppen. Meget
atypisk mig, men på trods af mit ellers meget hidsige temperament når det
kommer til at opleve nye ting og få sat nogle nåle på mit verdenskort, er jeg
ret vild med min hygge-mor-barn-tur til Berlin hvert år. Vi har aldrig
guidebøger med, men vi formår alligevel, måske endda netop derfor, hele tiden
at forny vores ”Berlin-oplevelse”, da vi så mere naturligt og tilfældigt falder
over nye shoppingcentre, områder, cafeer, julemarkeder osv.
Jeg tror efterhånden det er ved at være syvne gang vi er i
Berlin, og jeg må indrømme, at jeg faktisk aldrig har fået set resterne af
Berliner-muren.. Så det må blive næste gang -hvis altså vi ikke falder over en ny
skobutik J








Ingen kommentarer:
Send en kommentar