Så: jeg springer ud i det. Lad mig starte med at præsentere en af patienterne på Carecenteret, som hedder Thartjai. -eller det er ihvertfald det tætteste jeg kommer på at udtale hans navn. Tror lidt vi har indgået en stiltiende aftatale om, ikke at drille hinanden med dårlig udtale af navne.
Det vestlige Patricha er nemlig noget af en tungevrider på Thai.
De to første hele "sætninger" jeg jeg lærte var"pæt mai?" (er det stærkt?) og "nai prik mai?" (er der chili i?). efter et stykke tid begyndte folk at kalde mig Prik, både på grund af dette og ironien i, at jeg bestemt IKKE spiser chili i samme omfang som de gør her. Problemet er bare, at ordet for Chili, "prík", her i Nordthailand udtales uden "r"-lyden. Prøv at sige det. Det lyder ret uheldigt i danske ører.
Flere uheldige navne er senere kommet til, både "pæt" (spicy/diamand, afhængig af hvilken tone du bruger), og, en af de mere opfindsomme: Paa (ged). Men TharThai's version af navnet Patricha er næsten den bedste: han kaldte mig i en overgang Bacteria -med perfekt britisk udtale. fedt!
vi har nu satset på at han kalder mig Péé.. Har endnu ikke haft hjerte til at spørge hvad det betyder.. Thartjai er en spøjs fætter.. Og meget træt af at være patient. Han er lastbilchauffør og har diverse tatoveringer, bl.a en tatovering på armen, åbenbart fordi han var faldet i søvn, og en af hans venner ville lave gæk med ham.
mine tanker omkring dette:
1) "wow!" er glad for jeg ikke er gået "kold før tolv" i Thailand -I Danmark har folk i det mindste anstændighed nok til at bruge sprittush i stedet for tatoveringsblæk.
og
2) "Damn." det er ikke en normal fredag aften i byen at man bliver så langt væk, at man ikke vågner af at en ven stikker en sylespids nål ind i éns arm.
Den her super søde, men (indrømmet) lidt skumle gut med mere end en tatoovering på armen, er jeg nu blevet smugler for. og hvad smugler jeg? cigeretter, alkohol og tatoveringsblæk til hans søde hævn? Nej. I sidste uge smuglede jeg et æble, i forgårs en dosering kakaopulver og i dag 5 bath værd i pastiller. oh yea! hardcore! Og det er altså ikke fordi han ikke må få disse ting. Han kan bare spørge. Han får bare sådan et gav-tyveagtigt glimt i øjet hver gang han hiver mig ud under pavilionen og møgsommeligt hiver et stykke slik papir, eller et æbleskrog eller lign, op af lommen, kigger sig over begge skuldre, og diskret lister det over i min hånd, imens han (meget åbenlyst) bukker sig ned for at binde sine snørrebånd (åbenlyst fordi manden ikke har sko på). Jeg er simpelthen helt solgt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar