Holi festival!

Add more glitter! 

-Jeg er efterhånden ret overbevist om, at denne udtryk kan bruges til at beskrive mange ting i Indien, bryllupper, zarier, kirker.. og HOLI.

Holi er den indiske farvefestival, som markerer, at vinteren er ovre, og sommeren står for døren. Vi i norden kan ”lolle” over dette lige så tosset vi vil, da der jo ikke ligefrem er minusgrader i Indien, men de mener det seriøst:

Dagen før holi er dedikeret til renselse. Der er gang i templerne, og optog af præster med svingende røgelseslamper går rundt i byen og messer.

Om aftenen er der lejrbål i hele byen, og selvfølgelig skulle vi være med. Jeg valgte at tage min zari på, hvilket viste sig at være en rigtig god ide, på trods af mange skæve blikke:

Ved vores lejrbål foran Jagdish tempel (både templet, området omkring og Holi generalt i dette område af Udaipur kan klart anbefales!) var der stillet en scene op, og forskellige kunstnere dansede alt fra traditionel dans, til hiphop, til det mere originale.. nemlig, en transvistit, som dansede mavedans. Amazing!

Vi stod i mængden og hujede og tog billeder af hendes(?) optræden, da hun fik øje på mig. Jeg vil til min død sværge på, at hun standsede op, gav mig et ellevatorblik, smilede skummelt og blinkede til mig. -anyway, hun hoppede i hvert fald ned fra scenen, og to sekunder senere stod mig og Amanda og lavede et kluntet forsøg på at danse mavedans foran tusind mennesker sammen med en transvistit.

Ild!

Senere skulle lejrbålet tændes, og da vi er i indien, var brændsikkerhed ikke en del af ordforrådet: der blev lagt en lang kæde af forvoksede knallerter ud på jorden, som endte ved bålet, og så skulle folk ellers bare se at komme af vejen, hvis ikke de ville brændes af. Det var det rene kaos, folk skreg og pressede sig ind imod murerne, men med tusind mennesker på meget lille plads var der ingen kære mor. Selv endte jeg i yderste række og mærkede mere end en gang, at folk de bankede på min ryg, for at slukke de gløder der landede på min zari. Alt i alt fik vi både brændte hårstrå, huller i vores tøj og en enkelt brændvabel med som souvenir fra den oplevelse.  

Men vandvidet stoppede ikke her, for folk begyndte at fyrer op for fyrværkeri. Forestil dig rådhuspladsen i københavn, hvor der kun blev tændt død ulovligt fyrværkeri af. mere end en gang, sprang en raket for tæt på jorden, så farvede gnister regnede ned over menneskemængden, og vildfarne raketter ramte ind imod murerne så folk sprang til siden.

Efter at en af disse raketter var sprunget en meter fra ham, stod en ung mand og tjekkede, næsten helt tegneserie- ”har jeg stadig alle mine lemmer?”-agtigt, sit tøj og krop efter gløder.
-Indien er fantastisk, og det samme var responsen på hans reaktion: en mand gik hen og gav hånd til den noget forvirrede fyr, og sagde med et overbærende udtryk i ansigtet i bedste indiske accent: ”welcome to india!”.

Colours. Colours everywhere!

Dagen efter var der fest i gaderne i stor stil. 

Vi blev vækket af hotellets beboere som ville smide vand og farve på os før vi overhovedet var stået op. En lyserød og gul morgenmad senere (ingen respekt for madro her ;) ) rendte vi rundt ude på gaden og blev krammet af vidt fremmede mennesker, smed med farver, klaskede gule hænder på den ellers så hellige ko, og skreg, og jeg vil ikke engang prøve at skrive det originale hindiske udtryk: ”dont get offended, it’s holi!”

Alting var tilladt og hold kæft det var skægt, og hold nu op, en uge senere fandt jeg stadig farve i mine øregange:

En meget vred politi-officer fandt os flere gange og ville have os tilbage på vores hotel. Vi havde heldigvis en inder med i gruppen af unge bagpackere, som endelig fik forklaret ham, at hvis vi følte os skræmte på nogen måder, ville vi gå hjem. Tror lidt det er beviset på, at den indiske befolkning har reageret på hele ”voldtægts/kvinder-kan-ikke-føle-sig-trygge-i-indien-problematikken”. 

vi endte dagen i bedste maner, ved at gå ud på "Foot bridge" og hoppe i vandet fra fire meters højde. 

JAH!

føler mig som et lille barn, der d. 25 december ærgrer sig over at der er et helt år til det er jul igen. det var ihvertfald en oplevelse vi sent vil glemme!

Generalt var Udaipur fantastisk, og det var super rart at være unge backpackere for et par dage. Vi sad på cafe, spiste super lækker mad på et lille streetkitchen (imens vi pænt ignorerede endnu en af vores værtsfars  ”actiully, that is no good”) kiggede på smykker, var til vegetar-BBQ på toppen af vores usle hotel (endnu en (efterhånden ret opgivende) ”actiully that is no good”), og drak Chai i læssevis.  Lang historie kort: vi holdte fri, og lavede absolut intet fornuftigt. J