Gensynsglæde

Der skal ikke være nogen tvivl, jeg har fuldstændigt tabt mit hjerte til Kherwara.
Denne lille bitte flække i Indien, og dets pigehjem med firs skønne piger, har fuldstændigt taget pusten fra mig. Hvis man kan være forelsket i et sted, er det præcis sådan jeg har det. Længe  før vi overhovedet var i nærheden af Rajasthan, begyndte jeg at blive urolig. Jeg kunne ikke sidde stille, og måtte hele tiden overbevise mig selv om, at bussen ikke kørte hurtigere, bare fordi jeg sad og hoppede. Da vi nærmede os landsbyen, begyndte mit hjerte at banke, og mine læber at sitre, for så at afløses af et kæmpe stort grin, som jeg kunne spejle i Amanda, da pigehjemmet tittede frem bag træerne.

Vi ligefrem løb de sidste tredive meter ned til pigehjemmet og ind i armene på de ti piger, der kom hujende og skrigende imod os. 'Sister, sister!' råbte de alle i munden på hinanden, imens de væltede os med kram, kys og kærlighed. Det kan slet ikke beskrives. Hold op, hvor er jeg lykkelig!

Planen er, at Amanda og jeg har adresse på pigehjemmet den næste måned. De næste to uger har vi yderligere besøg langvejs fra, da Mor Bibi er på besøg, sammen med et vennepar, Maja Lis og George. De har alle tre taskerne bugnende fulde af dukker, rammer til væve, malebøger, perler og alverdens andet legetøj, så det skal nok blive nogle gode uger!