Med livet som indsats

Da vejret var godt, og solen skinnede, hvilket er mere end man kan sige om vejrudsigten de kommende dage, besluttede vi os for at tage Grønland med storm, og tage ud og kører på snescooter.

sygt klar! men hvorfor vi er singler, begriber jeg ikke ;) 

 Og sikke en oplevelse! Vi kørte op imod 100 km i timen når der ikke var nogle forhindringer, og hoppede en halv meter op i vejret når der så kom en, og imens vi kørte på tværs af en skråning, lænede vi alt kroppens vægt til den ene side, inklussiv numsen, så jeg kun følte man hang fast i de tæer der krampagtigt forsøgte at holde kontakten med fod-brættet. Al den tid jeg ikke brugte på at tænke noget alla: 

”åååh, nej, åh, nej åh-- nej NU dør j-åh, puh, jeg overle-aaaahrgg!!” 

nød jeg i fulde drag.

 Nogle gange prikkede jeg Otto på maven, og når han ikke forvekslede det med en nervøs krampetrækning, stoppede han scooteren, så jeg kunne tage et billede af de fantastisk smukke udsigter der var. 

For hold op hvor var det smukt! vi kørte igennem fjeldene og endte på en bakke/forhøjning/fjeld/lille bjerg hvor man kunne se ud over hele Nuuk. 

isabella beundre udsigten over hendes fødeby

På vejen op til det øverste af denne bakke/forhøjning/fjeld/lille bjerg, skulle vi klatre op, men Otto gled på det sne-glatte underlag, og lavede en halv saltamotale og rullede resten af vejen ned. Jeg var skrækslagen, men hørte et fnis ved siden af mig. Isa stod squ og kæmpede for at holde et latterudbrud inde! men selvfølgelig, det er også svært at komme tilskade med alt det tøj vi har på, og sjovt så det ud, og før vi kunne styre det, stod vi begge to og kiggede 5 meter ned i fjeldet på Otto som efterhånden fik kæmpet sig op at stå, imens vi grinede. 

Da vi kørte forbi lufthavnen mødte vi en familie, som Carina og Otto kendte. Den ene gut på min alder sagde, at det at træde ud af Danmarks-flyveren var ligesom at træde ud på månen, sådan føles luften og ser landskabet ud. Det kunne jeg kun give ham ret i, for det landskabet virkeligt fremmedartet smukt. Man forstår godt folk der forelsker sig i den grønlandske natur. Prøv lige engang at *overveje* den her "solopgang" (kl var 2 om eftermiddagen):