Jeg vil gerne fortælle om et af mine få, men lækre døgn her i australien. Og fordi jeg er på den anden side af jordkloden, og fordi jeg hænger med hovedet ned ad, kan jeg godt tillade mig at gøre tingene i omvendt rækkefølge.
Mit døgn starter derfor i går aftes. Jeg sad sammen med Anders og Sebastian i Bilen, langt væk fra nærmeste by, på en landevej i Syd Australien, da vi trak ind på en øde resteplads. Jeg lavede kodyl lækker mad i form af *lettere mislykket* svensk pølseret (prøv du at lave lækker mad til tre sultne mennekser med en kogeplade med kun et blus, en dolk og alt for små gryder til rådighed) og vi sad og spiste imens skumringen brød frem. Efter maden blev alle ting som ikke var enten bløde eller havde en varmefunktion smidt om på forsædet og vi satte os ind i vores nye (lille bitte) sovesal og drengene lærte mig et kortspil ved navn Pirat-Bridge.
Da det var rigtig mørkt gik vi udenfor for at kigge på stjerner, og nøj, den himmel tog vejret fra mig. Vi var som sagt langt væk fra al civilisation og lysforurening og befandt os praktisk talt midt ude på en mark. wauw. mælkevejen var helt tydelig, og man kunne og alle stjernerne blinkede ned til os. Anders og Sebastian så endda et stjerneskud hver.
Efter at have fået hold i nakken af at stå og kigge op, en diskussion om muligheden for liv på andre planeter, og en forklaring af, hvorfor stjerner blinker, gik vi tilbage til bilen og endte med at lege en tilpasset version af "hit med sangen". Derefter lagde vi os til rette på madrasserne (læs: prøvede at finde en stilling hvor vi ikke fik hinandens fødder i hovedet) og lagde os til at sove.
Næste morgen vågnede jeg ved at solen skinnede ind på mig ind af sprækken i vinduet.
Det ser hyggeligt ud ikke? For lige at smadre det for dig, føltes hele bilen som indersiden af en svamp..
Da det ikke lignede drengene havde tænkt sig at vågne, tænkte jeg, at jeg ville vække dem med havregrød på sengen. Dette var dog en lidt naiv ide, da jeg hverken er kendt for at være stille eller lave god mad. Bare det at få fat i køkkenkassen, resulterede i en smækket bildør og en kasse som sad fast imellem sædet og hornet. Hov. Men havregrøden brændte ikke engang på, så helt galt gik det ikke.
Da vi havde pakket sammen "trak vi piratos" om hvem der skulle sidde på forsædet. Dette gøres ved, at hver deltager tager en piratos fra posen, og den som har den højeste pirat-mønt vinder. Med undtagelse af 13, da det ifølge Anders er det sejeste primtal der findes og derfor trumfer alt.
Efter to-tre timers kørsel ankom vi til byen Portland, som ligger på sydkysten, spiste frokost på havnen og slog lejr op på en campingplads i udkanten af byen. Her opdagede vi denne her fætter, som sad og sov i et træ over teltet
Derefter var vi ude på en super smuk vandretur på et par timer, ud til nogle afsidiges klipper, hvor byens sæler har yngleplads. Desværre var de lidt langt væk, så på billeder lignede de aflange tønder. men her er et billede som jeg tog på turen der hen. smukt kke?
Og jeg så endda en kænguru! den var kun tre meter væk fra mig. I can die in peace now.
Da vi kom tilbage var klokken seks, og mit 3. døgn australske døgn sluttede. Jeg fandt som noget af det sidste ud af at vi har free wifi på campingpladsen, hvilket resulterede i, at jeg fandt ud af, at jeg er kommet ind på Peace and Conflict Studies i Sverige, hvilket var en perfekt afslutning på et meget dejligt døgn :)
Mit døgn starter derfor i går aftes. Jeg sad sammen med Anders og Sebastian i Bilen, langt væk fra nærmeste by, på en landevej i Syd Australien, da vi trak ind på en øde resteplads. Jeg lavede kodyl lækker mad i form af *lettere mislykket* svensk pølseret (prøv du at lave lækker mad til tre sultne mennekser med en kogeplade med kun et blus, en dolk og alt for små gryder til rådighed) og vi sad og spiste imens skumringen brød frem. Efter maden blev alle ting som ikke var enten bløde eller havde en varmefunktion smidt om på forsædet og vi satte os ind i vores nye (lille bitte) sovesal og drengene lærte mig et kortspil ved navn Pirat-Bridge.
Da det var rigtig mørkt gik vi udenfor for at kigge på stjerner, og nøj, den himmel tog vejret fra mig. Vi var som sagt langt væk fra al civilisation og lysforurening og befandt os praktisk talt midt ude på en mark. wauw. mælkevejen var helt tydelig, og man kunne og alle stjernerne blinkede ned til os. Anders og Sebastian så endda et stjerneskud hver.
Efter at have fået hold i nakken af at stå og kigge op, en diskussion om muligheden for liv på andre planeter, og en forklaring af, hvorfor stjerner blinker, gik vi tilbage til bilen og endte med at lege en tilpasset version af "hit med sangen". Derefter lagde vi os til rette på madrasserne (læs: prøvede at finde en stilling hvor vi ikke fik hinandens fødder i hovedet) og lagde os til at sove.
Næste morgen vågnede jeg ved at solen skinnede ind på mig ind af sprækken i vinduet.
Det ser hyggeligt ud ikke? For lige at smadre det for dig, føltes hele bilen som indersiden af en svamp..
Da det ikke lignede drengene havde tænkt sig at vågne, tænkte jeg, at jeg ville vække dem med havregrød på sengen. Dette var dog en lidt naiv ide, da jeg hverken er kendt for at være stille eller lave god mad. Bare det at få fat i køkkenkassen, resulterede i en smækket bildør og en kasse som sad fast imellem sædet og hornet. Hov. Men havregrøden brændte ikke engang på, så helt galt gik det ikke.
Da vi havde pakket sammen "trak vi piratos" om hvem der skulle sidde på forsædet. Dette gøres ved, at hver deltager tager en piratos fra posen, og den som har den højeste pirat-mønt vinder. Med undtagelse af 13, da det ifølge Anders er det sejeste primtal der findes og derfor trumfer alt.
 |
| Jeg vandt. Igen. |
Derefter var vi ude på en super smuk vandretur på et par timer, ud til nogle afsidiges klipper, hvor byens sæler har yngleplads. Desværre var de lidt langt væk, så på billeder lignede de aflange tønder. men her er et billede som jeg tog på turen der hen. smukt kke?
Og jeg så endda en kænguru! den var kun tre meter væk fra mig. I can die in peace now.
Da vi kom tilbage var klokken seks, og mit 3. døgn australske døgn sluttede. Jeg fandt som noget af det sidste ud af at vi har free wifi på campingpladsen, hvilket resulterede i, at jeg fandt ud af, at jeg er kommet ind på Peace and Conflict Studies i Sverige, hvilket var en perfekt afslutning på et meget dejligt døgn :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar