Jeg er lidt småforelsket i Australien. Naturen er fantastisk, selskabet er ikke dårligt, og her er nogle af de fedeste, mest forskelligartede vandreruter, så jeg bor praktisk talt i mine vandrestøvler.
Dog er der et problem. Mine to rejsemakkere skal til at rejse videre, hvilket de gør omkring d. 20. april. Den ene skal hjem til Danmark med et meget tomt dankort, den anden skal lige en tur til Thailand og lege Joakim von And i et par uger.
Så hvad skal jeg?
Jeg har ærligt talt ikke lyst til at blive i australien. For det første koster det nemt 10-12000 danske kr. om måneden, at rejse rundt her. For det andet har jeg ikke et arbejdsvisum (stadig ikke klar til at snakke om det). For det tredje har jeg ikke en bil, hvilket vil sige at jeg enten skal være heldig og finde en backpacker med en bil, eller finde en anden der vil være med til at købe en. Det projekt ville nemt komme til at koste 20.000 DKK hvis ikke mere. Så hellere være Joakim von And i Asien.
Mine muligheder ser derfor sådan her ud, lige nu:
- Thailand --->Nong Khai-->Laos:
- for: Min mor har snakket om at komme til Thailand, og tage op til tre uger sammen med mig. Det ville derfor byde på luksus, spa og massere af manicure og soltimer på stranden. Ikke helt dårligt efter en måneds mandehørm. Derefter kunne man tage op og besøge mit gamle HIV/Aids-projekt i Nong Khai, Nordthailand, og videre til Laos.
- imod: Jeg har både rejst, boet og arbejdet i Thailand. Mon ikke det var sjovere at finde et andet sted?
- Thailand--> Whereever I wanna go: Tre-fire uger i Thailand efterfulgt af en flyvetur til...
- Kina:
- For: Jeg har en ven som lige nu arbejder i Beijing, som sikkert gerne vil have et besøg (har skrevet til ham, men han har ikke nået at svare). Derudover er der alle mulige gode grunde til at besøge vores måske kommende supermagt. Man kan derudover rimeligt nemt få visa til kina i Bangkok.
- Imod: Kina altid har været meget højt på min ønskeliste, og jeg synes måske det fortjener længere tid end en enkelt måned. Plus, når det er så stor en oplevelse, vil jeg gerne have en at dele det hele med.
- Japan:
- for: Jeg skrev i går til en norsk pige som jeg mødte på min tur til Japan med Lions Club for et par år siden. Hun er nu bosat i Yokohama, og på trods af at hendes lejlighed på 22 kvadratmeter i forvejen skal deles imellem hende og en kæreste, har hun tilbudt at jeg kan låne en futon lige så længe jeg har lyst. Derudover har jeg helt sikkert en værtsfamilie eller to i Nagoya som gerne vil have mig på besøg, hvis jeg skrev og spurgte. Derudover: Sushi.
- Imod: biletter til Japan er fuldstændigt latterligt dyre fra både Bangkok og Sydney af. Plus jeg har været her før.
- Indonesien:
- for: Udover lækre strande og afslappet hippie-miljø og massere af billigt skrammel, har jeg en ven som Amanda og jeg mødte under vores rejser i Indien, som er i Indonesien om en måneds tid.
- imod: hmm.. Jeg har ikke nok solcreme med? Jeg ved intet om indonesien, og det er derfor ikke på min bucket-list, men ville heller ikke være dårligt.
Ja, jeg er udemærket klar over det. Jeg er super privilegeret at have så mange muligheder, og så mange mennesker som enten vil åbne deres stuer for mig, eller rejse sammen med mig. Men det er jo også det som gør det super svært, ikke? Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal vælge.
Jeg tror jeg vil diagnostisere mig selv med en blanding af rejsefeber og ubeslutsomhed. Jeg vil det hele!
hjælp mig?
Det som dog er en sjov tendens er, at jeg altid tænker "hvem kan jeg rejse med", som om der ikke findes andre backpackere end mig selv og den rejsemakker jeg er sammen med. Det er fjollet, men jeg har åbenbart en ubegrundet frygt for at ende med at rejse alene.. Jeg tror egentligt i bund og grund at det er det som holder mig tilbage. Så måske skulle jeg bare springe ud i det, vælge at tage til thailand med min mor på luksusferie, fordi jeg har lyst og ignorere stemmen i mit hoved som fortæller mig at jeg ikke "burde have lyst til at rejse med min mor" og så tage den derfra? Se hvor vinden blæser?
Tør jeg det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar