En hilsen til min noget nervøse mor.

"Intet nyt er godt nyt". Sådan tror jeg forældre plejer at sige, når deres store børn er ude og backpacke. Men ikke min mor.
Så her kommer en lille hilsen til hende (husk, du bad selv om det):

Jeg har det rigtig godt.

har du set den store saks der? Jiih.

Vi er ankommet til Peters Gård, som er drengenes gamle arbejdsplads, ude midt i ingenting. Så når du læser resten, skal du prøve at glemme, at vi er flere timers kørsel fra nærmeste hospital.

Peter er fåreavler, og i forgårs var vi med til at klippe fårene. Det er en kæmpe stor gård. Den er 1600 Acres stor, hvilket vil sige at der er ca. 10 km i en diagonal linje fra et hjørne til et andet. Stedet er delt ind i 6 store indhegninger, kaldet paddings, hvor fårene går rundt i ..Og selvfølgelig blev jeg væk, da vi skulle ud og tjekke, om alle fårene var blevet indfanget til klipningen, og selvfølgelig var det i den største padding, som var længst væk fra alt ting.. jah..
Nå, hvor var vi? nå, ja, klipning af får.

..Men bare rolig, vores job var at sortere og pakke ulden, og give dyrene ormekur og desinfektivt middel for deres sår fra klipningen, så jeg var næsten ikke i nærden af de store knive. og jeg fik næsten ikke noget blod på mig. hvilket heller ikke rigtig er relevant, da vi alle sammen ved at får er renligheden selv.

Det har været rigtig tørt i en lang periode, så vi skulle ud og fodre cirka tusind styks af de kødædende, super farlige, "fluffy" bæster.

Dette skete ved, at vi kørte på ATV'er, og skulle hyrde fårene ind mod midten af paddingen, og så kom Peter kørende med foderet.

Vi kører omkring 40-50 km i timen off road (det betyder uden for vejene) og på et tidspunkt ramte jeg en stup med denne fart (ved godt jeg skrev 30 km/t til dig tidligere, men det var min "mor-version" af historien). Jeg nåede lige at se stuppen tænke "f*@ck" og smide mig til siden.. Dette var i første omgang var en god ide, da jeg landte på ryggen i stedet for på hovedet, men maskinen blev påvirket af momentum og blev smidt om på siden og lå og vippede faretruende over mig. åh åh, -sådan en fætter er rigtig tung hvis du skulle være i tvivl. Jeg gav den et ordentligt spark, så den stod stille, så bare rolig, jeg er i live. Alt jeg fik var en hudafskrabning på knæet.

Åh ja, og så bor vi sammen med den her:

Det er en Sort Enke. Lyder navnet bekendt? Sebastian hævder at det er den anden farligste edderkop i verden, så giftig er den. Og så spiser den han-edderkopperne når de har gjort deres job, så i to ville nok komme godt ud af det sammen.
Eller måske skulle jeg sige I tredive. Tror vi har en hel kolloni ude i skuret.

Du skal dog ikke tro at det er mere farligt at være på gården end at rejse selv.
Denne form for målere står overalt i landet, og markere, hvor stor rissiko der er for brænd der er på denne strækning. vi har nogle gange kørt igennem områder hvor pilen peger på det gule felt; "meget stor"

Og det her er et billede er en brænd, som vi kørte tættere på, for at få et bedre billede.

 "This is how stupid people die, and backpackers get their great stories" -det var den sætning som for ikke første gang rungede igennem mit hoved.

Men bare tag det helt roligt, mor. Jeg har ikke mødt nogle slanger. Eller krokodiller. endnu.
Så slap bare af, pr. lørdag d. 4. april kl. 15.20 er du stadig mor til to døtre. ;)

PS, Jeg ved at Mormor sikkert er bange for, at jeg ikke får noget at spise. Er du sød at fortælle hende, at det gør jeg? I går havde vi f.eks gæster til påskemiddag, og en af dem var en af karlenes kæreste, som er kok. Mums.