fredag den 3. april 2015

Worlds Nicest Town

Byen hedder Yackandandah og den burde have en premie og et emblem på deres byskilt. Eller rettere to; ét for mest fjollede, lange navn (selv for Australien) og ét for "nicest town in the world":
 
Vi kørte igennem området på må og få, og kørte igennem den her vildt charmerende by som lignede noget fra en western film, med skoder for vinduerne og træskilte hængende fra varandaerne. Så vi besluttede os for at stoppe for dagen og campere på en græsplæne på en sidegade til byens hovedgade.
Overfor hvor vi holdte bilen var en flok mennesker samlet, og vi gik over for at se hvad det var.
Det viste sig at være et "commuity-party" og jeg er i dag ikke engang sikker på præcis hvordan det skete, men der gik ikke lang tid, før vi var en del af festen, og havde hver en tallerken som bugnede af økologiske, hjemmegroede grøntsager i forskellige velsmagende udformninger og sprødt lammekød, og blev presset til at tage mere af en gammel sød kone med smilehuller i kinderne.

Da aftenen gik på held, insisterede hele forsamlingen på, at vi tog hjem til en af dem for at sove i "skuret", men da vi kom ind i rummet, tabte vi alle underkæben; det som vi havde troet var et værksted med en madras var et lækkert studio med tilhørende badeværelse og te-køkken, og vores nye vært kom slæbende med håndklæder og lagner, og spurgte om der var mere han kunne gøre for os.
Efter første nat i 12 dage i en rigtig seng, stod vi op, friske og veludhvilede, ryddede op efter os, og tog ned til byens midte, hvor vi aftenen før var blevet inviteret med til en gratis workshop om at tørre frugt, krydderurter og grøntsager. Den viden kan man vel altid bruge.

Herefter fik vi instruktioner om en lækker vandrerute, og navn og telefonnummer på en tante, som vi helt sikkert kunne sove hos i nærhede af den, og var på farten igen. Alle tre enige om, at dette var Worlds Nicest Town, og med følelsen af, at vi sagtens kunne være blevet længere..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar