torsdag den 9. april 2015

Sunrise-surfing

Som overskriften hentyder har jeg været ude i vandet, på et surfboard (og irriterende tit under det) ved solopgang.
Hvilket var en rigtig fed oplevelse.
Om aftenen fik vi et kvarters undervisning, som bestod af en gennemgang af hvordan man kom op på boardet, hvornår man skulle rejse sig, og hvordan. Easy peasy? Nope.

mig og "mine drenge" da vi kom op af vandet igen
 Jeg kan på nuværende tidspunkt en del mere eller mindre elegante bandeord fordelt på fem sprog. Så imens solen steg op over Port Macquarie og gjorde skyerne lyserøde og scenariet i mindste fald malerisk, gennemgik jeg alle de bandeord jeg kender, imens jeg væltede rundt som en fuld ko på et glat bræt der bevægede sig pinlige 10 kilometer i timen.
Men jeg kom op på brættet, og det mere end en gang. Så jeg er stolt!


Efter at have været i vandet og kæmpet med et bræt i to stive timer, fortjente vi noget forkælelse -sushi var svaret på vores bønner.

I can see you!
Klip-klapperne som jeg købte i Kherwara, for over et år siden
skal meget snart til de evige klip-klap-marker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar