Jeg har nu været en uge her i Nong Khai, og har lige sagt farvel og på gensyn endnu engang til alle de fantastiske mennesker som bor her.
Jeg er så dybt taknemmelig for at være en del af deres liv, og at have oplevet denne livsbekræftende ånd der hviler over stedet, endnu en gang.
Her følger et lille udpluk af min uge i Hands of Hope:
.
Til Kohn Antonias (projektleder) fødselsdag, fik alle udleveret en rose, hvoefter de, på knæende i bedste thai-stil, kravlede over til Antonia, og sagde et par ord, mest af alt blev ordet "tak" brugt;
Antonia startede papirsfabrikken "Hands of Hope" for ca. 10 år siden, hvor alle med HIV kan få et arbejde. Dette er mere end man kan sige om en normal arbejdsplads, hvor mange mister deres job, pga. uvidenhed om sygdommen og diskrimination.
Dette smukke armbånd lavet af ler fik jeg af Jiem, en af kvinderne som arbejder i Hands of Hope, og som bor i Bahn Souang, det sted jeg også boede da jeg arbejdede her.
Da hun gav mig det, fik hun igennem forklaret mig at det var et venindearmbånd, og hver gang jeg havde det på, håbede hun at jeg ville tænke på hende.
Pik (ja ja, jeg ved det godt, men det er altså sådan hendes navn staves!" og Wassana viser stolt det færdige resultat frem.
Alt går ikke kun op i arbejde -jeg fangede dette dejlige billede af leg, lige før der blev ringet til frokost. (normalt er børnene i skole imens forældrene arbejder, men lige for tiden har de den ferie, som svare til den danske sommerferie, hvorfor de holder til i Hands of Hope)
Med ønsket om en gentagelse af gamle hyggestunder, gav jeg kvinderne mine tre neglelakker og noget neglelakfjerner. Vi gik straks i krig, og børnene ville også gerne være med.
Den anden dag, sad jeg og snakkede med en gammel veninde, Djuranan. Hun snakker ligeså meget engelsk som jeg snakker thai, men vi er så heldige, at vores ordforåd ikke overlapper hinandens, hvorfor vi har haft mange gode samtaler igennem tiden.
Denne var dog ikke en af dem. Vi misforstod hinanden og snakkede generelt forbi hinanden. Jeg kunne mærke frustrationen komme krybende, da Djuranan sagde noget fantastisk:
Planen herfra er, at jeg herfra tager til Bangkok i aften, og henter min mor i lufthavnen.
Som hun selv udtrykker det, finder hun det dybt bekymrende, at jeg ikke har plukket øjenbryn eller barberet ben under min rejse, og det har hun tænkt sig at gøre noget ved: Vi skal, efter et par dage i bangkok, på en uges spa- og strandferie i syden.
Jeg er så dybt taknemmelig for at være en del af deres liv, og at have oplevet denne livsbekræftende ånd der hviler over stedet, endnu en gang.
Her følger et lille udpluk af min uge i Hands of Hope:
.
Antonia startede papirsfabrikken "Hands of Hope" for ca. 10 år siden, hvor alle med HIV kan få et arbejde. Dette er mere end man kan sige om en normal arbejdsplads, hvor mange mister deres job, pga. uvidenhed om sygdommen og diskrimination.
Da hun gav mig det, fik hun igennem forklaret mig at det var et venindearmbånd, og hver gang jeg havde det på, håbede hun at jeg ville tænke på hende.
*fnis* -gotta love thai names.
Ging Khao! (spis ris)
Min skønne ven, Wassana og jeg, i skøn selfie-forening.
Den anden dag, sad jeg og snakkede med en gammel veninde, Djuranan. Hun snakker ligeså meget engelsk som jeg snakker thai, men vi er så heldige, at vores ordforåd ikke overlapper hinandens, hvorfor vi har haft mange gode samtaler igennem tiden.
Denne var dog ikke en af dem. Vi misforstod hinanden og snakkede generelt forbi hinanden. Jeg kunne mærke frustrationen komme krybende, da Djuranan sagde noget fantastisk:
"Mai bpen lai, Patritsia (the thai version of Hakuna Mattata) We speak with our hearts."
Og hvor har hun ret. Aldrig har jeg oplevet så meget glæde og kærlighed som hos Hands of Hope. Og på trods af jeg fumler rundt i sprog og grammatik, og snakker volapyk, har de formået at få mig til at føle mig inkluderet i denne unikke fællesskabs-følelse.
Så ja, bestemt, vi snakker med hjertet.
Til slut endnu flere vise ord fra Nong Khai.
Planen herfra er, at jeg herfra tager til Bangkok i aften, og henter min mor i lufthavnen.
Som hun selv udtrykker det, finder hun det dybt bekymrende, at jeg ikke har plukket øjenbryn eller barberet ben under min rejse, og det har hun tænkt sig at gøre noget ved: Vi skal, efter et par dage i bangkok, på en uges spa- og strandferie i syden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar