torsdag den 27. august 2015

Et skulderklap til Kina

Jeg har mange negative ting at sige om Kina, landets historie og politiske situation, som har været, og er, præget af forfærdelige politiske tiltag, som har kostet hundrede tusind menneskeliv. Hvis du er interesseret i at vide præcis hvor barbarisk kinesisk politik kan være, kan du selv tjekke op på ”the great leap forward” og ”the culturel revolution” på google. Krydr det med ”struggle-sessions” og du får med garanti en dårlig smag i munden. Læg til dette, at landet ikke har haft frie valg i et halvt århundrede og at den kinesiske regering har opsat The Chinese Firewall som giver regeringen kontrol over befolkningens tilgang til information, og at der bliver uddelt bøder og lange fængelsstraffe, hvis du prøver at undgå denne foranstaltning.

Men når det kommer til ligestilling imellem kønnene, er Kina langt foran mange af de udviklingslande jeg har boet, rejst, og arbejdet i.
Dette kan ses mange steder.
I Mao's lille røde bog (quotations from chairman Mao Tse Tung) er der et helt kapitel om kvinders rettigheder, hvor problematikken af, at kvinder hidtil har været underlagt en mand bliver diskuteret og kritiseret. Mao går endda så langt som til at sige at han vil kæmpe for at ”men and women must receive equal pay for equal work”, og at dette bliver ”inforced as quickly as possible”. Disse citater er fra 1955!
Ligestillingen er dog ikke kun en trend som gik over tilbage i 50'erne. den ses også tydelig i nutidens medier:
I de kinesiske sitcom's og dramaserier er kvinden ikke bare en grædende, skræmt karakter som regner med at manden tager over og reder dagen. Nej, ofte er kvinderne selv stærke, omend nuttede (man er vel påvirket en smule af Japans ”Kawaii-kultur”) heltinder, som tager erfære, når det hele brænder på.

Oveni alt dette kommer nogle generalle observationer fra to ugers ”people watching”: i f.eks Thailand ser man ofte konen stå og svede over mad-gryderne, imens manden sidder og læser avis, og dette både hvis man titter ind igennem åbne døre til private gemakker, og ved de mange gadekøkkener. Kort sagt bliver den traditionelle arbejdsfordeling håndholdt i hjemmet, såvel som arbejdsmarkedet. Men ikke her i Kina; jeg har aldrig i mit liv rejst i et u-land, heck, jeg har aldrig rejst i noget land, hvor mændende holder, putter, skifter, mader og leger med børnene i lige så høj grad som kvinderne gør. Dertil kommer, at den generelle arbejdsfordeling virker mere lige: man ser lige så ofte en mand med en gulvskrubbe i hånden, som man ser en kvinde i marken, bøjet over nogle grøntsager

Det er svært at sætte en finger på forskellen, og endnu sværrere at forstå hvorfor dette land har udviklet sig i denne retning, men faktum er, at min indre feminist er meget overrasket og glad over denne kontrast til andre asiatiske lande.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar