lørdag den 19. november 2016

Mærkeligste morgen i mands minde

Her til morges oplevede jeg noget af det mærkeligste i al min tid i Indien:
 Jeg stod tidligt op og gik ned på stranden for at lave lidt go' gammeldaws morgengymnastik, da jeg så en Guru (hellig mand) sidde og snakke med nogle turister. Jeg hilser på ham som man gør her i landet, og han kigger nysgerrigt på mig og vinker mig hen til sig. Da jeg kommer over til ham, bøjer jeg mig ned og rører hans fødder, hvilket åbenbart tippede vægtskålen for ham, for han bad mig om at mødes med ham tyve minutter senere. Jeg kender stadig ikke hans navn, men Baba var en gammel, støvet mand med lange dreadlocks, iført en kjortel og intet andet. Vi sætter os og snakker, og han fortæller, at han fik sit kald for 23 år siden, og forlod sin familie for at leve i ensomhed med guderne. Han har rejst rundt i hele Asien og store dele af Europa, og har f.eks. lige afsluttet tre år, hvor han ikke ytrede et eneste ord i bedste eat, pray, love-stil.
Han inviterede mig over til det nærmeste tempel, og jeg indvilgede. Her vinkede han mig ind ”bag porten” hvilket svarer til at komme op ved højalteret i en katolsk kirke. Jeg var noget nervøs, men han beroligede mig, og jeg var med til at, i mangel af bedre ord, ”fodre” guderne med vand og roti. Derefter velsignede Baba mig ved at lave en blanding af krydderier, som han dybbede sin finger i og lavede en prik i panden på mig.
Jeg ved dog ikke helt hvordan jeg skal have det med denne velsignelse, for på vejen hjem har mange af de lokale hinduister nemlig kigget meget mærkeligt på mig. Ærligt talt kunne jeg ikke helt vurdere om deres blikke var fyldt med foragt eller stolthed, så nu har jeg været i bad og vasket prikken af min pande. 

Baba var en meget ærlig mand, hvilket jeg godt kunne lide. Et godt eksempel er, da han fortalte om hvordan han havde healet mennesker for forskellige smerter, og at han var sten sikker på, at jeg havde healende egenskaber. Han bad om min hånd, derefter den anden, og vendte og drejede mine hænder med en dyb rynke i panden imens han ransagede mine linjer ”no”. Sagde han, og slap min hånd, helt skufffet. ”nothing”. Oh well. Så kan jeg da krydse det af listen. Patricha bliver ikke en healer.
Han blev dog meget hurtigt enig med sig selv i, at jeg havde en god, stærk aura, og at jeg havde et glad sind, hvilket vel egentligt ikke kræver så meget her i strandparadiset Arambol. Han fortalte, at han altid havde haft et alvorligt sind, til tider lidt for seriøst, da han mener at være i direkte kontakt med guderne. I forlængelse heraf spurgte han om han måtte kramme mig, for at mikse vores energier. Jeg indvilgede, og han lavede flere bevægelser fra under min navle og op til toppen af mit hoved, imens han nynnede, tilsyneladende for at få mine chakra'er til at ”vågne”. Derefter krammede han mig tæt, og begyndte på et tidspunkt at ryste og nærmest hulke. Meget, meget mærkeligt, og lidt for meget for den gennemsnitlige dansker med hvad andre kulture ville betegne som berøringsangst. ”baba, er du okay?” spurgte jeg ham, og han slap mig, smilede og takkede mig dybt, og bukkede sig ned og rørte ved mine fødder, hvilket er et tegn på respekt i Indien. Alt sammen med meget mærkeligt. Og her er det at tingende eskalere, for derefter kyssede han begge mine kinder, min pande og til sidst min mund!! Jeg blev så chokeret, at jeg nærmest pandede ham en! Kan I ikke lige have set det for jer? ”turist banker munk” ville være en fed overskrift til BT. Et øjeblik skal jeg ærligt indrømme at jeg blev lidt bange. Tanken ”hvad har du nu rodet dig ud i?” fløj igennem mit hovede. Alene i et forladt tempel med en gammel mand som påstår at være en guru? Men så igen, manden vejede ikke halvdelen af hvad jeg gør, og jeg tvivler på han nogensinde har taget en armbøjning. Jeg kunne praktisk talt sætte mig på ham, og han ville knække et par ribben.
Manden var dog ikke dum, og fangede straks min ubekvemme situation og undskyldte meget dybt, og spurgte flere gange om han havde krænket mig.
Resten af seancen gik stille og roligt. Vi mediterede sammen og udover et kig til et par usandsynligt krøllede klunker under hans kjortel, da han skulle vise mig en bestemt ben-stilling, var det hele meget uskyldigt. Jeg sagde tak for i dag, rørte hans fødder og gik min vej hen til mit Guesthouse, helt oppe at køre over denne meget mærkelige morgen.




1 kommentar: