Her til morges oplevede jeg noget af det mærkeligste i al min tid i Indien:
Jeg stod tidligt op og gik ned på
stranden for at lave lidt go' gammeldaws morgengymnastik, da jeg så
en Guru (hellig mand) sidde og snakke med nogle turister. Jeg hilser
på ham som man gør her i landet, og han kigger nysgerrigt på mig
og vinker mig hen til sig. Da jeg kommer over til ham, bøjer jeg mig
ned og rører hans fødder, hvilket åbenbart tippede vægtskålen for
ham, for han bad mig om at mødes med ham tyve minutter senere. Jeg kender stadig ikke hans navn, men Baba var en
gammel, støvet mand med lange dreadlocks, iført en kjortel og intet
andet. Vi sætter os og snakker, og han fortæller, at han fik
sit kald for 23 år siden, og forlod sin familie for at leve i
ensomhed med guderne. Han har rejst rundt i hele Asien og store dele
af Europa, og har f.eks. lige afsluttet tre år, hvor han ikke ytrede
et eneste ord i bedste eat, pray, love-stil.
Han inviterede mig over til det
nærmeste tempel, og jeg indvilgede. Her vinkede han mig ind ”bag
porten” hvilket svarer til at komme op ved højalteret i en katolsk
kirke. Jeg var noget nervøs, men han beroligede mig, og jeg var med
til at, i mangel af bedre ord, ”fodre” guderne med vand og roti.
Derefter velsignede Baba mig ved at lave en blanding af krydderier, som han dybbede sin finger i og lavede en prik i
panden på mig.
Jeg ved dog ikke helt hvordan jeg skal have det med denne velsignelse, for på vejen hjem har mange af de lokale hinduister nemlig kigget meget mærkeligt
på mig. Ærligt talt kunne jeg ikke helt vurdere om deres blikke var fyldt med foragt eller stolthed, så nu har jeg været i bad og vasket prikken af min pande.
Baba var en meget ærlig mand, hvilket
jeg godt kunne lide. Et godt eksempel er, da han fortalte om hvordan
han havde healet mennesker for forskellige smerter, og at han var sten
sikker på, at jeg havde healende egenskaber. Han bad om min hånd,
derefter den anden, og vendte og drejede mine hænder med en dyb
rynke i panden imens han ransagede mine linjer ”no”. Sagde han,
og slap min hånd, helt skufffet. ”nothing”. Oh well. Så kan jeg
da krydse det af listen. Patricha bliver ikke en healer.
Han blev dog meget hurtigt enig med sig
selv i, at jeg havde en god, stærk aura, og at jeg havde et glad
sind, hvilket vel egentligt ikke kræver så meget her i strandparadiset Arambol. Han
fortalte, at han altid havde haft et alvorligt sind, til tider lidt
for seriøst, da han mener at være i direkte kontakt med guderne. I
forlængelse heraf spurgte han om han måtte kramme mig, for at mikse
vores energier. Jeg indvilgede, og han lavede flere bevægelser fra
under min navle og op til toppen af mit hoved, imens han nynnede,
tilsyneladende for at få mine chakra'er til at ”vågne”.
Derefter krammede han mig tæt, og begyndte på et tidspunkt at ryste
og nærmest hulke. Meget, meget mærkeligt, og lidt for meget for den
gennemsnitlige dansker med hvad andre kulture ville betegne som
berøringsangst. ”baba, er du okay?” spurgte jeg ham, og han slap
mig, smilede og takkede mig dybt, og bukkede sig ned og rørte ved
mine fødder, hvilket er et tegn på respekt i Indien. Alt sammen med
meget mærkeligt. Og her er det at tingende eskalere, for derefter
kyssede han begge mine kinder, min pande og til sidst min mund!! Jeg
blev så chokeret, at jeg nærmest pandede ham en! Kan I ikke lige
have set det for jer? ”turist banker munk” ville være en fed
overskrift til BT. Et øjeblik skal jeg ærligt indrømme at jeg blev
lidt bange. Tanken ”hvad har du nu rodet dig ud i?” fløj igennem
mit hovede. Alene i et forladt tempel med en gammel mand som påstår
at være en guru? Men så igen, manden vejede ikke halvdelen af hvad
jeg gør, og jeg tvivler på han nogensinde har taget en armbøjning.
Jeg kunne praktisk talt sætte mig på ham, og han ville knække et
par ribben.
Manden var dog ikke dum, og fangede
straks min ubekvemme situation og undskyldte meget dybt, og spurgte
flere gange om han havde krænket mig.
Resten af seancen gik stille og roligt.
Vi mediterede sammen og udover et kig til et par usandsynligt
krøllede klunker under hans kjortel, da han skulle vise mig en
bestemt ben-stilling, var det hele meget uskyldigt. Jeg sagde tak for
i dag, rørte hans fødder og gik min vej hen til mit Guesthouse,
helt oppe at køre over denne meget mærkelige morgen.
Spændende læsning *S*
SvarSlet