Indiens Black Money Ban -kort fortalt.

I begyndelsen af november lavede den indiske regering et overraskelsesangreb imod sorte penge, senere populært kaldet "The Black Money Ban".
Som et lyn fra en klar himmel lukkede regeringen alle banker, og offentliggjorde, at ALLE 500 og 1000 rupees sedler (svarende til 50 og 100 kr) var ugyldige fra dags dato, d. 8 november, 2016.
For at give en forståelse af omfanget af problematikken, skal det nævnes at over 90 proent af alle transaktioner i Indien foregår kontant, og at  næsten ingen betaler skat. Folk stoler simpelthen ikke på autoriteterne (af gode grunde, skal det lige nævnes) og vil hellere selv lægge penge til side til deres børns uddannelse, end at lade regeringen administrerer dem. Dertil kommer at de to sedler som blev demonetariseret udgør 85 procent af alle sedler i omløb.
Inderne kunne dog sagtens veksle deres gamle, nu ubrugelige sedler i bankerne... Hvis de i samme omgang ville opgive deres skattenummer, og fortælle, hvor de havde pengene fra. Smart ;)
Og dog ikke;
Den almindelige befolkning var rasende over at se deres små opsparinger være mindre værd, trykkerierne kunne slet ikke følge med efterspørgselen på de nye sedler, og fem mennesker døde, enten pga dehydrering i de kæmpe lange køer som opstod foran bankerne, eller via selvmord.
Hele sække med gamle sedler dukkede op i containerer, og videoer florerer youtube med folk som brænder deres penge af.

Dertil kommer, at timingen var fuldstændig forfærdelig;
Som sagt foregår over 90 procent af alle transaktioner kontakt. I november betaler alle deres årlige leje af butikslokaler, og det er begyndelsen på bryllups sæsonen, og -en af indiens stoerste indtaegtskilder: turist sæsonen.
Al indkomst i forbindelse med tursisme forsvandt son dug for solen. Som turist kunne man kun hæve 2000 r (200 kr) pr. kort pr dag, hvis man da var saa heldig at finde en haeveautomat med penge, hvilket var svaert nok i sig selv. Det hele resulterede i, at ingen havde penge til andet end overlevelse, og dem som havde, kunne ikke engang bruge dem, da hæve automaten kun spyttede en latterligt stor, sprit ny 2000 r seddel ud, som ingen havde byttepenge til.
Det tog os ti dage at komme ud af vores gæld til vores guesthouse, og det var kun fordi vi kendte en mand som ejer et Money Exchange sted i byen vi var i (som med alt andet i Indien handler det om kontakter). Han lod os hæve store beløb af de nu ugyldige 500 r sedler, som jeg uden et grams tvivl kan sige har været en del af et større svindelnummer for at hvidvaske gamle sedler.

Regeringens håndtering af situationen har været mildelst talt... indisk:
Regler, procedurer og hævegrænser skiftede fra dag til dag, og var kun med til at styrke forvirringen.
Turister havde hele tiden kunnet veksle 4000 r pr. dag til nye sedler, men pludselig kom det regeringen for øre, at vi, ikke helt ukorrekt, blev brugt til at hvidvaske penge. Derfor krævede regeringen af bankerne, at alle filialer anskaffede permanent blæk og stemplede turisterne, så de ikke længere frit kunne veksle penge, dog uden at specificere overfor bankerne, hvor de skullle få blækket fra, og hvilken type, farve styrke, mærke osv. de skulle anskaffe.
Derudover var det blevet lovet fra starten, at alle kunne veksle gamle sedler (i modsaetning til at sætte dem på en konto i banken, som, i paratetes bemærket ikke giver renter som i vesten, men  koster penge at have) indtil 31 januar, 2016. Det gjaldt også turister. Den 24. november var det løb dog kørt, og dagen efter erklærede staten at "Black Money Ban ikke længere var et problem for turister, i følge gårsdagens statistikker". Nej, selvfoelgelig ikke, der er jo ikke noget at lave statistik over. SUK.

Den enes død, den andens brød.
Intet er så ondt, at det ikke er godt for noget, og da heller ikke i dette tillfælde. Folks modvilge imod regeringens tiltag var mærkbar, og selv dem som var mildere stemt, gad ikke stå i kø en hel dag for at veksle småpenge. Derfor valgte rigtig mange mennesker at bruge deres opsparinger, og inversterer i deres butikker, restauranter og guesthouses, og lige pludselig boomede hele byen med bygge- og renoveringsprojekter. Elektrikerer, tømrerer, mekanikerer og murerer lever kronede dage, og prisen på arbejdskraften er steget markant den sidste måned.

Nu her en måned efter at Black Money Ban blev lanceret virker det hele lidt fjernt og komisk, men det skal ikke negligeres at det var en kamp imens det stod på. Vi havde planlagt at blive i Indien indtil marts, men efter tre uger havde regeringen vredet armen tilstrækkeligt om på os til at vi fulgte med den linde strøm af rejsende som forlod landet.
Før vi tog afsted imod Bangkok, snakkede vi dog med et par uddannede indere i Mumbai, (og en enkelt, fremadsynet sælger i Arambol) som glædede sig over tiltaget, støttede Modi og ser frem  til, hvad pengene skal bruges til.
I mit stille sind kan jeg dog godt blive i tvivl om, hvor mange procent af de milliiader af rupees som regeringen har fået ind, som rent faktisk bliver brugt til velfærd, skoler og infrastruktur...