Jeg har nu været i Indien i en måned,
men har ikke skrevet et eneste ord på bloggen. For det første har
jeg bare nydt en lækker strandferie sammen med min fantastiske,
dejlige kæreste Dan, og har især nydt, at han er ved siden af mig i
stedet for på den anden side af Atlanterhavet.. 11 måneders lang
distance forhold er bare for langt.
Der er ikke sket særligt meget. Vi har
ligget på stranden, været til vilde fester og nydt hinandens
selskab. Kort sagt, ikke ting jeg har lyst til at skrive om på et
globalt forum, hvor alle kan læse hvad jeg skriver (heej far!).
En af de ting jeg dog kan fortælle om,
er, at min veninde Signe var på besøg med sin indiske kæreste,
Shikar, her i Goa.
Der er flere ting som slog mig i løbet
af de fire dage hun var på besøg. For det første, er vi ved at
blive ”voksne”. Det der med at sidde og spise på restaurant med
sin kæreste, sin veninde og hendes kæreste føltes mildest talt som om
man havde trykket på en stor spol-fremad-knap til 45+.
Det blev til mange hyggelige stunder,
og mange diskussioner om dansk, canadisk og indisk kultur. Ved sidste
del slog det mig, at Shikar, som er en ”upper-middleclass-guy”
(som han selv ville sige det) havde en helt anden indstilling
overfor, og syn på, hvad Indien er. Også det, at han er født og
opvokset i Delhi, gjorde, at vi havde så forskellige indtryk af,
hvad indisk kultur indebærer, og hvordan man skal begå sig. Jeg
siger ikke at jeg har ret i mine holdninger, overhovedet ikke. Om
noget, er det ham der har den større indsigt, eftersom han trods alt
er inderen i forsamlingen. Det var bare interessant hvor meget
anderledes hans livssyn var, grundet hans anderledes opvækst.
Hvilket kun gav mig mere blod på
tanden for at opleve dette fantastiske land. Jeg føler, at hver gang
jeg går krydser en statsgrænse, tager til en ny by -heck- går
rundt om et hjørne, er der nye ting at opleve, og nye mennesker,
livshistorier og holdninger at tage stilling til. Jeg tænker, at det
nok er derfor jeg elsker dette land så meget. Det er simpelthen bare
ikke til at blive klog på!
Som sagt har jeg nu været lidt over en
måned i strandparadiset Goa. Meget kan man sige om dette sted, men
jeg glæder mig faktisk meget til at vi tager videre til Mombai på
fredag. Hvem ved, hvad der venter sig om dét hjørne?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar