onsdag den 9. oktober 2013

Man kommer langt med nysgerrighed, et smil og ...en pose piratos



Min dejlige mor var så fantastisk at sende mig en kæmpe pakke for snart en måned siden, indeholdende to kg. slik: popcorn, tyrkisk pebber, pålægschokolade og piratos.

Jeg tog pakken med piratos med til Hands of Hope, hvor kvinderne med HIV laver ting ud af Saa-paper for at sælge til udlandet.

Hold nu op et spetakkel! alle skulle smage, og alle lavede de sjoveste ansigtsudtryk, det ene grimmere end det andet. hehe. De var alle sammen enige om, at dette da bestemt ikke kunne være slik.
De spyttede dem alle sammen ud i håndfladerne, og spurgte mig om hvorfor pokker jeg havde lokket dem til at spise noget så grufuldt. Jeg fik hakket mig igennem følgende statement på thai:

"jeg har nu været her i næsten tre måneder. jeg har spist alt, hvad i har givet mig. jeg har spist insekter, frøer, krapper og endda en rotte. Nu er det min tur til at få jer til at spise noget ulækkert!" -hvorefter alle kvinderne proppede deres piratos tilbage i munden, og lavede endnu flere sjove udtryk, men nu liddende i stilhed. :D

Den anden dag sagde jeg til TharTjai, at han skulle prøve en ny Kanomen (snack) hvorefter hans øjne fik samme gavtyvagtige glimt, som når jeg tager en ny-smuglet kanomen op af lommen. Der er åbenbart to ting der kan få den 43 årige lastbilchaffør til at ligne min nevø på to og et halvt -det ene er smuglinger, det andet er Kanomen.
Jeg hev en pakke vaske ægte Piratos op af lommen, tog selv en, og tilbød ham en.
Han snusede misttænkeligt til den, bøjede den, hev lidt i den, og endte med at dyppe den i sukker og stikke den i munden.. Åh ha! -Et syn for guder!
det tog mig fem minutter at overbevise ham om, at han ikke var blevet forgiftet, og endnu længere at forklare ham, at det ikke var medicin for halsproblemer, men en snack. Troede aldrig han ville komme til at stole på mig igen, men om eftermiddagen havde jeg dagens smuglergods med til ham: 3 karameller fra en af gadesælgerne. Tror jeg redede den. Men var kun lige på et hængende hår!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar