It's just dry skin (brok fra en snot forkælet skandinavisk teenager del 2)

Flere af pigerne havde sår på hænder og fødder, og da en af dem begyndte at få feber, fik vi endelig bakset igennem, at de skulle til lægen og jeg tog med.

Lægens besøgslokale var snævert, og døren stod åben, så flere patienter var inde i rummet ad gangen. Imens pigerne viste deres sår frem, og lægen kiggede på disse, stod der ca. en meter væk en fremmed, nysgerrig mand og lænede sig fremover for bedre at kunne se, imens hans barn som han havde på armen, hostede i retning af sårene.

Lægen var ikke meget for at snakke om andet end hans tur til Rusland og Findland, og det eneste jeg kunne få ud af ham var, at han insisterede på at sårene skyldtes tør hud. ..alligevel kom pigerne hjem med læssevis af medicin. Lad nu vær’.

Et par dage senere var det mig og Amandas tur til at skulle til lægen, da vi begge havde forskellige sår på huden.

Jeg havde tydeligvis forkølelsessår, og skullle bare have en tube zovir. Men næææ nej.

Da jeg skulle forklare mine symptomer, fik jeg hjælp til ordforådet af Amanda. Lægens kommentar var noget alla ”nååå, så dit engelsk er altså ikke så godt alligevel, hvad?”

Og nej, jeg havde ikke forkølelsessår. Ifølge Doktor Dum skaber et forkølelsessår en så stor smerte i området, at man bare har lyst til at skrige. Han fik det til at lyde som om, at man skulle være sengelæggende pga. et sår ved munden. Da jeg fortalte ham at jeg havde haft forkølelsessår før, gav Doctor Dum mig et elevator blik. ”Where?”, spurgte han. JESUS! Hvad tror han jeg er? Tror han seriøst, at jeg vil sidde i et overfyldt besøgslokale, med mennesker som titter ind af døren for at se de mærkelige hvide mennesker, med min meget religiøse og lettere akavede værts familie når emnet falder på noget som helst seksuelt relateret (havde en samtale om mit HIV/AIDS proejkt i Thailand i sidste uge, som jeg bitterligt fortryder) og sige det, hvis jeg havde haft herpes-2? ..set i bakspejlet kunne det nu havde været meget sjovt. Men altså! 

Han sad også åbenlyst og snakkede om os og vores symptomer med værtsfar Arun på hindi. Og da mig og amanda så snakkede på dansk, var lægen så fræk at sige ”speak english, please” hvor efter jeg fik nok og sagde ”you too”. ups.

Han var som sagt død fræk, nægtede generalt at snakke om sårerne, nægtede at fortælle hvad vi fejlede, eller hvad medicinen han uddelte i læssevis var.

Begge vores hostsøskende var også med til lægen. Lucky skulle vise at hans hånd var blevet rød fordi han havde kløet (DUH!) og Akku viste… et myggestik..  

Da vi kom hjem med medicinen til Lucky, spurgte jeg Arun om han vidste hvad det var han gav sin søn. Det gjorde han ikke. ”Jamen hvad fejler din søn?” endnu et skuldertræk. Så det virker bestemt som om, at de er noget mere autoritære her i Indien. Ergo kan jeg sagtens forstå, at lægen blev død irriteret, når der sidder to hvide kvinder, som stadig i indisk optik er børn, og stiller kritiske spørgsmål til hans diagnostiske evner. Men når det eneste konstruktive hank an sige om vores sår er ”dry skin” og stadig insisterer på at man skal spise 4 piller om dagen og smøre med to forskellige tuber medicin, bliver man altså noget befippet. I hvert fald når man hedder Amanda og Patricha.

Ps: Amanda var inde og læse de gamle volontørers blok. Det viser sig, at da lægen skulle lægge drop på den ene af pigerne, havde han glemt desinficerende middel og brugte i stedet deoderant. ” portato, tomato, hvad er forskellen?” XD