Når man rejser, er der rigtig mange ting man undrer sig over, og rigtig mange ting der gøres anderledes. Nogle af disse ting er spændende og interessante, andre uforståelige eller lige frem irriterende.
Vi er nu ankommet til Vashist, som er en bjerglandsby langt væk fra alt ting. For at komme herhen, tog vi en bus, som i løbet af natten sneglede sig igennem bjergene. Ombord var der en kontrolør, som var ualmindeligt glad for at bruge sin noget skingre fløjte, og at råbe til chaufføren. -også selvom kl. var 3 om natten, og alle passagerene lå og prøvede at sove. Irriterende? Meget!
Denne kulturkonflikt viste sig også i Darhamkot for et par dage siden. Der var fest på vores guesthouse, men da klokken nærmede sig halv tolv, gik jeg ud og spurgte, om de ikke kunne skrue ned for musikken (vi skulle tidligt op). De europæiske piger kom straks med nogle høflige kommentare og skyndte sig at skrue ned, hvorimod jeg kun fik sure blikke fra inderne.
Dagen efter snakkede jeg med en af de indiske fyre, som bestemt ikke er bange for at sige sin mening, og som meget, meget gerne vil have dig til at forstå, at din opfattelse af verden, og alt hvad du mener om den, er dybt forkert. Han gav mig en indisk hovedrysten og kom med kommentaren ”Vi skal jo alle sammen have lov at være her, der skal være plads til alle”. Men modsat af hvad man skulle tro, argumenterede han for, at man skulle have lov til at holde fest, larme og høre musik, også selvom at dette påvirker tyve menneskers nattesøvn. Interessant? Ja. Irriterende? Oh, yes.
Mit indtryk i løbet af de sidste fire en halv måned i Indien er, at man ikke rigtig respekterer folks søvn her i landet. I Danmark, hvis der er en der tager en lur i stuen, vil man liste lidt mere rundt end man plejer, skrue ned for musikken og dæmpe stemmerne. Ikke her. Folk larmer, hører musik, og skubber endda til den sovende person, hvis man lige synes at den spot på gulvet var der hvor man selv ville sidde. Nu jeg tænker over det, er der faktisk bare en genneralt mangel på respekt (i vestlige øjne) overfor folks privatliv. Min teori er, at der er så mange mennesker, på så lidt plads, at man bliver nødt til at slække meget på det krav.
Det skal dog lige siges at selv samme fyr som mente at vi var fjollede at vi ikke kunne sove til bragende musik, også mente at p-piller er noget pjat. ”don’t be affraid, and nothing will hapen to you. The medicine companies generates fear, and that’s how they make money”.
Han ligefrem fnyste da vi prøvede at forklare ham om simpel feminin biologi ”yeah, exactly. Thats what they want you to believe”. Min eneste kommentar: Ok.
Tilbage til os i den lille bjeglandsby har jeg fået et udslæt på halsen, højst sandsynligt som en reaktion på alle de uægte smykker jeg render rundt med. Da jeg viste det til en lokal mente han dog at jeg skulle droppe lægen, og i stedet smøre ko-tis på. Og hvis jeg manglede sæbe, kunne jeg bare bruge kolort (som btw. ikke er en mangelvare i området): ”cow shit make tree grow. It has power, you know?” sagde han på sit gebrokne engelsk.
Åhåå, indien, du er nu engang fantastisk. J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar