Spirituel shopping i Nordindien

Ofring til Pushkars sø

Pushkar er en fantastisk by. Midt i Rajastans ørken ligger en sø, som nok pga. dens beliggenhed er blevet hellig, og en hel by fyldt med templer, et kæmpe marked og hyggelige cafeer blomstrer omkring denne.

Når man ankommer til byen, og nærmer sig søen, får man smidt blomster i hænderne af små buddrenge som råber ”welcome, welcome” og styrter videre. Herefter tager de lidt mere rolige præster over, og man bliver ledt ned til søen for at be sammen med dem for sin familie og dem man elsker, ofre ris og kryderier til det hellige vand og blive velsignet. Det er en meget fin ceremoni. Og på trods af at de meget gerne vil have en til at ofre flere hundrede ruupies for en velsignelse, kan man med god samvittighed  nøjes med halvtreds eller hundrede ruupies (5-10 kr). det var dog rigtig ærgeligt at de presser på så meget som de gør, for det ødelagde oplevelsen lidt.

Dharamsalla

Vi bor lige nu oppe i en af de små bjerglandsbyer oppe i det helt nordlige indien, nærmere bestemt Daramkot, som ligger ved Daramsallah. Her vrimler det med tibetanere, kort over ”landet tibet” hænger i resturenterne, og der er massere af workshops, hvad end man er til at lave smykker, flette ”lulu’er” ind i håret eller lave en gudestatue i træ. Og så er der en mangfoldighed uden lige af spirituelle ”drop-in-classes” og andre sjove ting som man da bestemt ikke må misse!

Dalai Lama holder tale.

d. 4 juni er det Dalai Lamas fødselsdag, og i denne anledning var han i Daramsalla for at undervise, hvilket var en mulighed vi ikke kunne sige nej til. Så op til normal dansk arbejdstid (hvilket er helt usigeligt tidligt når man efterhånden har vendet kroppen til at sove til kl. halv ti), ud i gaderne, hvor ikke engang de lokale (som lever af turisterne og derfor har tilpasset sig vores døgnrytme)  er stået op endnu, finde en taxi og afsted.

Dalai Lama skulle undervise på en lokal skole, og alle eleverne var inde fællessalen, hvor der derfor ikke var plads til os. Dog var der sat et segl op midt på skolegården for at skygge for solen, og en såkaldt storskærm var blevet sat op. Men altså, det er jo Indien, så jeg vil vove at påstå at min fars fjernsyn er større..

Talen var desværre, imod alt forventning, på et lokalt sprog, hvilket var super ærgeligt. Men det var en hel oplevelse af se, hvordan folk reagerede på dalai lamas "tilstedeværelse"; da Lama’en kom på skærmen begyndte flere at rejse sig op for at vise deres respekt for ham: de satte håndfladerne sammen først foran brystet, derefter foran panden med bøjet hoved, for derefter at lægge sig på knæ og lægge begge håndflader mod jorden og hovedet imod dem. Da han begyndte at tale, blev der helt stille, og alle stirrede intenst op på skærmen som for at opsuge hvert ord og hver bevægelse. Hvis man skulle ud fra skyggeområdet, rejste man sig ikke bare og gik, men bukkede først i retning af skærmen, og bakkede herefter væk fra denne. Folks dybe respekt for deres guru var utrolig at se.

Yoga med hul i

jeg tror vi må indse det, jeg har rejst for længe sammen med Amanda. Jeg har i hvert fald overtaget en del af hendes klodsethed: jeg var til Yoga i dag, og var så heldig at ende på et fantastisk hold, med tre elever og to lærere, total luksus. Men midt i det hele gik der jo selvfølgelig hul i mine bukser. Og ikke bare et lille bitte hul. Nej, et kæmpe stort hul på 14 cm i diameter, hele vejen på tværs af numsen. Fedt. Og ja, selvfølgelig var det lige før ”spred-ben”-øvelserne begyndte. Selvfølgelig.

Tantra yoga meditation

TANTRA? Sex ? gisp! -Nej, dog ikke, men stadig, rimeligt skummelt. Når jeg tænker tilbage, var det noget af det mest skøre, men også intense og fantastiske jeg nogensinde har været med til: 

Ind i lokalet kom en rolig, lille tibetaner, som mest af alt lignede et levn fra en gammel western film, og begyndte at introducere de forskellige øvelser:  

Som den første øvelse skulle alle stille sig og ”ryste” i 10 min. Simpelthen stå og shake alt hvad der er at shake på ens krop, dog uden at det bliver påtvunget og unaturligt. Dette var for at få ”rystet” alt nervøs energi fri, så man kan arbejde med den senere. Men tror du jeg havde BH på den dag? Selvfølgelig havde jeg da ikke det.

Herefter skulle den frie energi bruges, og alle blev bedt om at lukke øjne og danse fuldstændigt frit og lade ”ånden råde” (indianerens ord, ikke mine). Dette var så fremmedartet, at man da ikke kunne lade være med at snig-kigge ud igennem øjenvipperne engang imellem, for at se om man så lige så tosset ud som de andre (det gjorde man).

Det der var så fantastisk ved denne del var, at der i klassen var en svært overvægtig kvinde, som tydeligvis var bevidst om sine egen vægt og udseende, og var meget akavet i sin fremtoning. Men da hun stod og dansede.. ”Wauw”. Hun var så sensuel i sin fremtoning, og så smuk og sexet og feminin. Det var ret sjovt at se. Især fordi så snart gonggongen lød, og musikken stoppede, var hun tilbage i sit akavede, selvudslettende stadie igen.

Derefter var der en masse vejrtrækningsøvelser, der skulle bringe energien frem i hvert af de fire nederste chakra, og herefter kom det særeste, nonsens-snak:

Man skulle bare sidde, stå, hoppe, whatever og snakke nonsens, og på den måde få bagset sine indestængte følelser ud. Ideen var nu egentligt god nok, fordi i og med at man ikke bruger ord, kanalisere man en masse f.eks. vred eller negativ energi ud, uden at det rammer nogen eller noget bestmet. Smart, men også meget grænseoverskridende. Jeg mener, prøv lige at overveje sidste gang du sidst har stået og råbt nonsens foran andre mennesker?  

I starten var der super mærkeligt, men der gik ikke længe, før jeg sad og teede mig tosset på ræd og række med det 12 andre grand-voksne mennesker, som råbte, brølede, grinede, skreg, bad og græd.

Det er vist sådan noget, der kun fungerer i Indien..