Efter en tårevædet afsked af både piger og senior-voluntører, har Mor Bibi, Majalis og George nu forladt pigehjem og Indien, og er på vej til Danmarks fire graders kulde og grå himmel.
Det regnede og tordnede hele vejen ind til lufthavnen, og vi jokede om, at Indien nok give dem en forsmag på det danske vejr. Men Indien var mere snedig end det, og ville give dem et sidste, frustreret "ahgr, Indien!" Før de forlod landet: lige efter vi havde forladt dem og de var kommet indenfor gik strømmen i hele lufthavnen, så alle stod i bælgragende mørke.
Generatoren blev dog hurtigt sat til, og lyset vendte tilbage, så de tre rejsende kunne tjekke ind, og lufthavnsmedarbejderne kunne se nok til, at de ikke kunne bruge det som undskyldning, hvis deres ting endte i Sydafrika.
Og den tårevædede afsked kan man sagtens forstå, for alle parter har gjort deres, og sørget for at det har været rigtig hyggeligt, og sindssygt produktivt, og både pigerne, Arun, bhai'erne og os, er meget taknemmelige for deres indsats:
George, som er tømrer, har påbegyndt et tagprojekt, som vil gøre, at op til seksten nye piger kan flytte ind. Maja Lis satte fokus på er stort, men overkommeligt problem, håndhygiejne, og lavede et lille kursus, foruden sørgede for, at der nu bliver sat sæbe-dispensere op. Det har virkeligt givet pote, for flere af pigerne kom over til os et par dage senere og viste os fugtige hænder med ordene "I handwash, Didi".
Foruden hjalp hun Anne-Birthe, og de har ved fælles hjælp i den grad forsødet pigernes tilværelse, ved hjælp af dukker, legetøj, fede projekter og sjove aktiviteter, foruden massere af kys, klem og is. Ikke at forglemme is. Pigerne bliver umulige at være sammen med de næste par dage ;)
Og netop fordi pigerne er på sukkerafvending, har Amanda og jeg valgt at tage til Udaipur i nærmeste fremtid. Og traditionen tro, når vi er i denne by, skal minimum en af os jo have en piercing. Men hvem, og hvor..?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar