torsdag den 9. juli 2015

halloo, P, hvad sker der?

Den sidste måned har jeg været i Kina, og besøge min ven Julian, som arbejder som engelsklærer i en by udenfor Beijing. Og det har været en kæmpe, øjenåbnene oplevelse!
  
"Hvorfor har du så ikke skrevet på bloggen, P?"

Ja, nu skal du høre:
Den kinesiske regering har valgt at spærre for Google, Blogspot, Gmail, Twitter, Facebook mf, da disse sider er, og jeg citerer, "skadelige" og "ikke i befolkningens generelle interesse". Det kan man så tænke om hvad man vil.
Man kan snildt snige sig uden om dette problem ved at downloade en VPN, som er et lille program som fortæller netværket at man befinder sig uden for "The Chinese Firewall", men bliver det opdaget at du gør brug af et af disse programmer, kan du se frem til op til to års fængsel. På trods af at myndighederne plejer at ignoere sådanne udfoldelser hvis din hud er hvid og du stinker af penge, valgte jeg at holde mig på den sikre side, og har derfor taget en kold tyrker og været på rehab fra Facebook og Google den sidste måned. Der har derfor ikke været aktivitet på bloggen, på trods af jeg har haft nok at berette om!

Jeg er nu tilbage i informationssamfundet alla 2015 igen, og kan derfor lægge mine indlæg fra den sidste måneds tid op... Men mit SD-kort er i imellemtiden valgt at sige op, så jeg kan ikke få fat i mine billeder. (Jeg prøver febrilsk ikke at gå i hvidglødende panik over dette)
Når dette problem en gang er løst, skal jeg nok berette om mine oplevelser, undren, brok og generelle rejsefeber fra min tur til Kina.    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar