onsdag den 29. juli 2015

Shanghai Propaganda Poster Art Centre

Dette unikke museum er en guldgruppe for alle kultur- og historie-interesserede.
Det rummer en samling ucensorerede reklamer og propaganda-posters helt tilbage fra 30'ernes Kina, og især fra perioden med Mao ved roret, som ellers er svært tilgængelig for offentligheden. Desværre måtte man ikke tage billeder af udstilingen, hvorfor jeg måtte snige mig til de billeder jeg tog, så I må nøjes med billeder taget i skjul af en cardigan, og så de postkort som blev solgt på museet. 

Og der bliver bestemt ikke lagt fingre imellem, når Mao prises for hans storhed:
Jeg tror kun det er Mao, som gladeligt ville sammenligner sig selv med Lenin og Stalin, og bruge det som positiv propaganda.
Eller når Amerika (som, uheldigvis for målet med propagandaen, oversættes til ”Det Smukke Land” på Mandarin) bliver omtalt:

Det kan være en fordel at forstørre dette billede, da det ellers kan være svært at skelne hvad der sker: Dette er en strugglesession, som var meget "populære" under Mao's Regime. det er en akt, hvor mennesker uden domstol, bliver trunget til at erkende deres gerninger foran en større forsamling og herefter straffet (google kan give nogle ikke særligt børnevenlige beskrivelser af, hvordan disse fandt sted). På billedet her ses kapatalister i jakkesæt, som bliver udsat for en sådan, foran alle borgerne i byen.
Dette billede er den mest direkte og rå poster i samlingen, og det værste er, at intet af det kan benægtes...  

Og så er der dem her:
Korte shorts, Ballet og skydevåben. Dette er en af de 8 forskellige "musical performances" som var anerkendt af regeringen tilbage i 80'erne. Det kan man jo så tænke om hvad man vil.
Den Lille Røde Bog, anyone

KOMUNISME -actionfilmen, du ikke må gå glip af!

Propaganda Museet i Shanghai er et helt fantastisk Museum, som jeg helt klart vil anbefale at besøge, hvis man befinder sig i nærheden. Heck, jeg ville tage til Shanghai kun for at se det! 
Adressen til museet er:

Rm BOC, Basement, Block B, No.868 Huashan RoadShanghaiChina

..men det er meget svært at finde: museet ligger i kælderen i en af de fuldkommen ens, 10 etagers boligblogge i et stort boligkomplex af hvad der ligner socialt boligbyggeri. Det eneste skiltning til stedet er en lille bitte navneplade udenfor indgangen til egendommen.

Den geografiske placering lugter lidt af, at regeringen ikke har kunnet forbyde projektet, og derfor har forsøgt at skubbe det ind under gulvtæppet, hvilket nok ville have lykkedes, hvis ikke Backpackere var et yderst stædigt og meget socialt folkefærd, som elsker at dele ideer og oplevelser med hinanden.. Så museet lever i bedste velgående, og skulle gerne gøre det mange år endnu. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar