Rødglødende Lønforhandlinger

Dette indlæg er fra min tid i Indien, hvor jeg lavede en masse diplomatisk arbejde for Dansk Kherwara Mission. Læs mere om deres arbejde her eller se vores facebook-side.

 
Når vi er på besøg her i Kherwara er vi her som ambassadører for organisationen, og vi skal sørge for, at pigerne har det godt, og at alt fortsat er som det skal være. Hver gang har vi flere opgaver for øje, og denne gang var det bl.a. budgettet, som skulle udredes og forstås.

I forlængelse heraf har det store emne været løn, og i særlig grad køkkenassistenternes forhold:

Kokken Garnesh skal sørge for at der er mad til pigerne tre gange om dagen. Han er ansat som selvstændig, og har to kvinder til at hjælpe ham, som han selv aflønner. Men for et par dage siden gik det med gro op for os, at kvinderne bliver betalt seks kr. om dagen for deres syv timers arbejde.

Dette er langt under den indiske mindsteløn og desuden under FN’s grænse for ekstrem fattigdom.

Disse forhold vil vi selvfølgelig under ingen omstændigheder acceptere!

Dansk Kherwara Mission’s vigtigste vision er at styrke kvinders rettigheder og position i samfundet, og give dem redskaber til selv at komme ud af fattigdommen. Det har vi valgt at gøre via uddannelse af piger, men det skal ikke ske på bekostning af uretfærdige forhold for vores medarbejdere.

Så pigehjemmet har de sidste par dage været lettere rødglødende: Kokken skal selv betale for personel og får løn herefter, så kvindernes lønforhøjelse skulle altså tages af hans salær.

Det hele endte i nogle heftige diskussioner og lønforhandlinger. Det var lidt en udfordring at føre ordet, da jeg jo både er yngre end Garnesh, og værst af alt, en kvinde, hvilket var en meget stor kamel at sluge for ham.

Resultatet blev, at kvinderne fremover får 10 kr. om dagen, uafhængig af sygdom og skoleferier. Det er stadig ikke en høj løn, men det er langt mere rimeligt og på niveau med lignende jobs her i Kherwara.

Det er altså godt vi er her, og ikke kun for at pigerne får leget med dukker og Lego. Det er lige så vigtigt at vi får sendt piger i skole, som at vi sikre retfærdige forhold for vores medarbejdere. Det er ikke meningen at en mand som Garnesh skal blive rig på vores bekostning, og vi skal ikke holde vores medarbejdere i så ekstrem fattigdom.

/Patricha